Kan Ritter Sport være kærlighed?

Den spirituelle lov om pendulering siger, at der er lige store/små udsving til begge sider.

Når vi taler om følelser, så er der altså et vist udsving til den tungere side og et tilsvarende udsving til lettere side.

Jeg har som barn lært, at kun moderate udsving er tilladt. Det vil så sige, at hvis der er udsving til et moderat 12-tal på den ene side, så er det det samme til den anden side. Og hvis vi nu ved, at et pendul kan svinge helt op til 180 på samme side, ja, så er 12 ikke ret meget.

Når jeg har mødt vrede eller kedafdet-hed og udsvinget har været til mere end 12, har jeg følt mig forkert og skamfuld – og pakket følelserne ned i min krop.

Når jeg har mødt glæde eller kærlighed og udsvinget har været til mere end 12, har jeg følt mig forkert og skamfuld – og pakket følelserne ned i min krop.

Efter at have arbejdet virkelig meget med, at “gennemsnitsudsvinget” gerne må snige sig op i nærheden af 100 er barnet i mig er kommet langt mere til orde. Nu føler jeg mig ikke længere forkert og skamfuld over at falde i svime over et lille egern, der krydser min vej, når jeg går tur – eller at skraldgrine nærmest hysterisk sammen med en tre-årig, der har set noget sjovt – eller meget markant at vise min vrede, fordi min grænse bliver overskredet.

Nogengange svinger pendulet med en sådan kraft, at det når langt op over 100 og så kan det faktisk blive lidt utrygt for mig.

Jeg husker lige nu en dag for snart 22 år siden, da mine børn kom til verden – al den kærlighed jeg følte for disse to små væsener og al den angst, jeg følte for, om jeg nu kunne passe ordentligt på dem, gav udsving helt op til 180.

Måske er det derfor vi græder af både glæde og angst – fordi udsvingene er så voldsomme, at vi ikke helt forstår det vi mærker?

Når jeg i dag bliver utryg, fordi pendulet slår ud til mere end jeg synes jeg indtil nu har lært at håndtere, så skal jeg lige have en pause og være ekstra kærlig og tålmodig over for mig selv. Det er ikke lige den dag, jeg tager mig af at være noget for andre eller gør rent eller render i byen. Ofte lægger jeg mig i sofaen i joggingtøj, under et tæppe og ser en god serie i tv – og spiser en plade Ritter Sport eller to.

Men er det nu også hensigtsmæssigt, at en tidligere trøste- og overspiser bare ser tv og spiser chokolade.

Måske ikke.

Men hvor trøste- og overspisning ofte er en automatisk og ubevidst handling, er det en helt bevidst beslutning fra min side at krybe i hi med fjernbetjening og chokolade. Jeg nyder det, og når chokoladen er spist, har jeg ikke brug for mere.

Måske ikke så hensigtsmæssigt – men kærlighed, det er det.

Pas på dig.
Kærligst Izabela