Stå ved din egen historie.

 

Vi har alle sammen vores egen historie.

Jeg er vokset op i en såkaldt kernefamilie. Jeg opfatter mine forældre som meget lidt rummelige mennesker og som barn fik jeg ofte en røvfuld eller en lussing – eller blev taget hårdt i overarmen eller nevet i låret – eller råbt af eller talt ned til. Truslen om: ’Bare vent til far kommer hjem’ har jeg hørt ca en milliard gange.

Jeg ser tilbage på min barndom som en periode præget af frygten for at gøre noget forkert, og jeg har en oplevelse af, at jeg har gjort rigtig meget for at lære at være den datter, som jeg troede mine forældre gerne ville have jeg skulle være.

Desværre har jeg også gjort rigtig mange dumme ting for at få opmærksomhed og i det mindste blive set.

Det er vigtigt for mig at sige, at min historie er min historie og ikke nødvendigvis matcher andres opfattelse af tingene, herunder mine forældres opfattelse. Min historie er set gennem mit filter og jeg fortæller den her med udgangspunkt i mine følelser.

Jeg har i mange år ikke turdet stå ved min historie, fordi jeg følte, at mine forældre ved bedre. De oplevelser, der fylder meget i mine tanker og følelser, fylder sandsynligvis anderledes i deres. Jeg vælger dog at stå ved mine egne oplevelser og det er også det eneste jeg har at handle på for at slutte ordentligt fred i relationen.

I al den tid, jeg ikke har turdet stå ved min egen historie og ikke har gjort noget for at slutte fred inden i, har jeg brugt som forklaring eller undskyldning, at der jo er mange andre, der har haft det meget værre end mig. Jeg har dog hverken fået bank dagligt med et baseball-bat eller været udsat for seksuelle overgreb eller andet meget voldsomt.

Hvis du sidder med de samme tanker – altså, at der er da andre, der har haft det meget værre end dig, og at din historie ikke rigtigt er noget at diske op med, så kan jeg kun opfordre dig til at mærke efter, hvordan DU har det og så handle på DET. Altså, hvis DU har et anstrengt forhold til dine forældre – lige meget af hvilken årsag – og det fylder meget hos dig, så stå ved DIN historie, så du kan komme i gang med at få sluttet fred inden i.

Jeg husker i hvert fald selv i mange år at have forklejnet mine følelser og min historie og derfor gik jeg rundt med overbevisningen om, at ’sådan var det nok bare og jeg skulle være glad for, at det ikke var værre’. Det var faktisk først, da jeg anerkendte mine egne følelser og min version af familiens historie, at jeg kunne komme i gang med at skabe det liv, jeg ønskede at leve.

Pas på dig.

Kærligst
Izabela